Videnskab er svært!

Dahlia Lithwick mener, at vi burde acceptere intelligent design ideen, fordi det ville gøre alting meget nemmere. Alle hullerne i vores viden ville blive fyldt ud med gud, og det er da meget nemmere, end hvis vi selv skal fylde dem, for videnskab er jo som bekendt pokkers besværligt og ikke mindst SVÆRT.
Her er et par citater:

"Let's face it: The problem with science has always been that each new discovery unleashes thousands of new questions and ambiguities. So really, the more we discover new stuff, the stupider we get. Clearly, that isn't working. ID says we shouldn't bother ourselves with resolving scientific inconsistencies or untangling puzzles. We should recognize that what God really wants is for us just to stop learning."

"There are many thorny medical mysteries doctors can't explain: How can pluripotent stem cells give rise to any type of cell in the body? Why is the genetic marker for Huntington's disease characterized by an excess of trinucleotide repeats? What accounts for the phenomenon of spontaneous remission in some cancers? With intelligent design, we don't ever need to find out. Years from now, we'll all lie in our hospital beds while ID-trained doctors hold our hands and assure us that we are merely dying of God."

"My modest proposal would be that, instead of using intelligent design merely to fill in the gaps and inconsistencies of our most intractable scientific puzzles, we roll back what we've already learned about science and plug God into the equation at the outset. Kind of cut out those annoying scientific middlemen. That apple didn't fall onto Sir Isaac Newton's head because of gravity. It was God. God didn't want Newton to study science, and he doesn't want us to, either. And I, for one, am relieved. As Galileo famously said, and Teen Talk Barbie famously paraphrased: "Science is hard.""

Ja, videnskab er sgu svært, så måske skulle man - magelig som man er - overveje hendes forslag!

Vilde gorillaer bruger "værktøj"

For første gang har man set gorillaer bruge redskaber i naturen (se artikel i New Scientist). I en nationalpark i Congo observerede forskere for eksempel en gorillahun vade ud i et vandhul, indtil vandet nåede hende til livet, hvorefter hun vadede tilbage til bredden og fandt en gren, som hun tog med ud i vandet og tilsyneladende brugte til at teste vanddybden med.
Gillian Sebestyen-Forrester fra University of Sussex, UK. siger:

“The gorillas have understood in some capacity that they can extend their sensory experience and find out more about their environment by physically extending their bodies with an inanimate object. This suggests that the gorilla is capable of some mental calculation and abstract thought."

Ja, et eller andet sted ved i hvert fald nogle af os jo godt, at der ikke er den store, fundamentale forskel på os og menneskeaberne - der er bare stadig nogle, der føler sig så ophøjede, at de ikke vil acceptere vores nære slægtskab og forbundethed med de andre levende væsener i naturen. Ja, jeg tænker selvfølgelig på dem, der tror, at vi er skabt i en almægtig, alvidende skabers billede - men heldigvis står dette latterlige hovmod for fald takket være videnskaben.

Biologiens puslespil

Den biologiske forskning producerer store mængder resultater, der kan virke som løsrevne og uafhængige stumper information uden større sammenhæng, og som derfor kan være meget svære at overskue. Men heldigvis er der jo en overordnet ramme, som alle resultaterne passer ind i, en lim, som binder det hele sammen i en smuk helhed. Jeg tænker selvfølgelig på evolutionsteorien, dette brag af en teori, som forklarer, hvordan de levende organismer er opstået, og hvorfor de ser ud og fungerer som de gør.

PZ Myers skriver:

"A theory is a powerful thing, a tool for interpreting observations and experiments, and the way to assess the utility of a theory is to examine how well it explains the available facts, whether it suggests new experiments and leads to new insights, and whether it contradicts any of the evidence. What we do with a theory like evolution is use it to interpret and assemble what we see into a coherent whole. The process is like assembling a jigsaw puzzle."

Læs resten af PZ Myers' lille skrift, hvor han forklarer evolutionsteoriens betydning (for dummies!) v.h.a. puslespilsanalogien.

Vi er kimærer!

Det startede med Darwin's evolutionsteori, der pillede mennesket ned af den piedestal, som bl.a. religionen havde anbragt det på. Mennesket blev degraderet og måtte affinde sig med en mere ydmyg status som et dyr, der var udviklet fra forfædre, som det delte med andre dyr. Eller sagt på en anden måde: Mennesket erkendte sit intime slægtskab med andre levende organismer og indtog herved sin rette plads som en del af naturen.

I moderne tid har genteknologien givet nye uanede muligheder for at analysere vores slægtskab med andre organismer og derved få et mere detaljeret billede af, hvordan vores evolution er foregået. For eksempel er vores nærmeste slægtning chimpansens genom netop blevet færdigsekventeret, og kan nu sammenlignes gen for gen, ja nucleotid for nucleotid med det humane genom (se artikel i Nature og denne post på Carl Zimmers blog). Vi har længe vidst, at der kun er ganske få procents forskel på menneskets og chimpansens genomer, men den detaljerede sammenlignende analyse, som først lige er begyndt, vil kunne fortælle meget mere om, hvad det præcist er, der gør os til mennesker. Det bliver spændende at følge i de kommende år.

Evolutionen lignes ofte ved en busk eller et træ, der forgrener sig mere og mere efterhånden som arter splittes ud, men flere undersøgelser viser, at dette billede er for forenklet. Gener kan nemlig også flyttes vandret i træet fra en type organisme til en anden. For eksempel ved vi, at de cellestrukturer, der kaldes mitokondrier, og hvis funktion er at varetage cellens energiforsyning, er opstået ved, at bakterier en gang i fortiden har taget ophold inden i forfædre til vores celler. Mitokondrierne har for længst mistet evnen til at leve selvstændigt, men de indeholder stadig gener, og de deler sig i øvrigt uafhængigt af den almindelige celledeling. Planteceller har også mitokondrier, men indeholder desuden såkaldte grønkorn, som er de strukturer, der tager sig af at lave fotosyntese, og grønkorn har også deres egne gener, som også stammer fra bakterier (cyanobakterier). Vores celler (såkaldte eukaryote celler) er altså opstået ved en sammensmeltning af mindst to forskellige celletyper (tre for planteceller). En yderligere krølle på historien er, at nogle af mitokondriernes gener også stammer fra en anden organisme, nemlig en virus. Læs Carl Zimmer beretning for flere detaljer.

Vi er altså i virkeligheden en slags kimærer, som indeholder cellestrukturer og funktionelle gener, der stammer fra bakterier og virus. Dette er helt i overensstemmelse med et vigtigt princip i evolutionsteorien, nemlig at der hele tiden bygges videre på eksisterende strukturer (de forhåndenværende søms princip). Og hvis evolutionsteorien er forkert – hvad den selvfølgelig ikke er - og vi er designede snarere end udviklede, må designeren være ivrig tilhænger af genbrug.

Narkotika for masserne

Richard Dawkins skriver:

Gerin oil (or Geriniol to give it its scientific name) is a powerful drug which acts directly on the central nervous system to produce a range of characteristic symptoms, often of an antisocial or self- damaging nature. If administered chronically in childhood, Gerin oil can permanently modify the brain to produce adult disorders, including dangerous delusions which have proved very hard to treat. The four doomed flights of 11th September were, in a very real sense, Gerin oil trips: all 19 of the hijackers were high on the drug at the time. Historically, Geriniol intoxication was responsible for atrocities such as the Salem witch hunts and the massacres of native South Americans by conquistadores. Gerin oil fuelled most of the wars of the European middle ages and, in more recent times, the carnage that attended the partitioning of the Indian subcontinent and, on a smaller scale, Ireland.

Læs videre her

Lone Frank om bioteknologi i Asien

Hør Lone Frank (mellem 2.20 og 29.45) samtale med Claus Hagen Petersen om hendes nye bog "Klonede tigre", som handler om, hvordan der i Sydøstasien satses voldsomt på bioteknologi. Ifølge Lone Frank risikerer vi i den vestlige verden at blive hægtet fuldstændigt af den bioteknologiske udvikling, hvis vi ikke snart hopper på toget. I Asien har man åbenbart ikke de "etiske" kvababbelser, som præger debatten i vores del af verden, enten i form af direkte religiøse argumenter, som at det er forkert (syndigt) at pille ved guds skaberværk (nok mest fremtrædende i USA, men der findes også spor af det herhjemme, f.eks. i Etisk Råds anbefalinger), eller i form af "religiøse" argumenter, som postulatet om, at der i naturen er en slags delikat balance, som det vil have uoverskuelige og katastrofale konsekvenser at pille ved. Jeg mener selvfølgelig, at begge typer argumenter er noget bs. Bioteknologi er en ny teknologi under udvikling, og som med alle andre nye teknologier skal vi selvfølgelig tænke os grundigt om og lave omhyggelige risikovurderinger, inden vi tager den i brug, men irrationelle, "religiøse" synspunkter bør selvfølgelig ikke have indflydelse på udviklingen. Ellers kan vi snart stå på perronen og vinke til koreanerne, kineserne m.fl., når de drøner forbi i lyntoget.

Objektive moralske værdier?

Findes der objektive moralske værdier? Det mener David Jakobsen, som skriver på
Apologetik bloggen. Og ja, jeg har altså været i løvens hule igen. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, for jeg ved jo egentlig godt, at det er omsonst at diskutere med troende mennesker - i det sekund de valgte troen, blev de immune overfor rationelle argumenter - og David er i særlig grad uden for pædagogisk rækkevidde.
Mange kristne mener - så vidt jeg ved - at kristendommen er et nødvendigt fundament for moralen, eller sagt på en anden måde, at guds eksistens er nødvendig for at kunne tale om objektive moralske værdier. Men David vender den om og siger, at der findes objektive moralske værdier og heraf følger, at gud eksisterer. Han mener tilsyneladende, at eksistensen af objektive moralske værdier er så selvindlysende, at det ikke er nødvendigt at argumentere for den. Han undviger i hvert fald mine spørgsmål om, hvor og hvad disse objektive moralske værdier er.
Jeg mener selvfølgelig, at moral er en subjektiv og individuel ting, som er baseret på følelsesmæssige og kognitive egenskaber hos det enkelte menneske. Det er så indlysende for mig, at jeg ikke behøver at argumentere for det (men se diskussionen med David her).