Objektive moralske værdier?
Findes der objektive moralske værdier? Det mener David Jakobsen, som skriver på
Apologetik bloggen. Og ja, jeg har altså været i løvens hule igen. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, for jeg ved jo egentlig godt, at det er omsonst at diskutere med troende mennesker - i det sekund de valgte troen, blev de immune overfor rationelle argumenter - og David er i særlig grad uden for pædagogisk rækkevidde.
Mange kristne mener - så vidt jeg ved - at kristendommen er et nødvendigt fundament for moralen, eller sagt på en anden måde, at guds eksistens er nødvendig for at kunne tale om objektive moralske værdier. Men David vender den om og siger, at der findes objektive moralske værdier og heraf følger, at gud eksisterer. Han mener tilsyneladende, at eksistensen af objektive moralske værdier er så selvindlysende, at det ikke er nødvendigt at argumentere for den. Han undviger i hvert fald mine spørgsmål om, hvor og hvad disse objektive moralske værdier er.
Jeg mener selvfølgelig, at moral er en subjektiv og individuel ting, som er baseret på følelsesmæssige og kognitive egenskaber hos det enkelte menneske. Det er så indlysende for mig, at jeg ikke behøver at argumentere for det (men se diskussionen med David her).
Apologetik bloggen. Og ja, jeg har altså været i løvens hule igen. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, for jeg ved jo egentlig godt, at det er omsonst at diskutere med troende mennesker - i det sekund de valgte troen, blev de immune overfor rationelle argumenter - og David er i særlig grad uden for pædagogisk rækkevidde.
Mange kristne mener - så vidt jeg ved - at kristendommen er et nødvendigt fundament for moralen, eller sagt på en anden måde, at guds eksistens er nødvendig for at kunne tale om objektive moralske værdier. Men David vender den om og siger, at der findes objektive moralske værdier og heraf følger, at gud eksisterer. Han mener tilsyneladende, at eksistensen af objektive moralske værdier er så selvindlysende, at det ikke er nødvendigt at argumentere for den. Han undviger i hvert fald mine spørgsmål om, hvor og hvad disse objektive moralske værdier er.
Jeg mener selvfølgelig, at moral er en subjektiv og individuel ting, som er baseret på følelsesmæssige og kognitive egenskaber hos det enkelte menneske. Det er så indlysende for mig, at jeg ikke behøver at argumentere for det (men se diskussionen med David her).
posted by Morten at 11:14 PM
10 Comments:
Tak for linket til vores debat. Jeg mener faktisk at der kan gives mange argumenter for eksistensen af objektive moralske værdier - men er lidt uvillig i at bringe dem med ind i vores debat. Det er selvindlysende at mord på uskyldig virkelig er forkert og ikke bare er noget jeg føler. Hvis du ikke mener det, så mener jeg at du har bevisbyrden. Alle kulturer til alle tider har ment at objektive moralske værdier findes - ja - de har været uenige med hinanden indbyrdes, men deraf følger jo ingen af dem har ret. Hvis du vil komme med en så stærk påstand og sige, at det mennesker har forstået som objektive moralske værdier igennem hele civilizationens historie pludselig skulle vise sig at være relative og subjektive - ja så er det dig der skal bevise det.
Men findes der noget der er objektivt? Findes der noget som sandhed, normative værdier i forhold til sand viden, noget vi bør tro på og mene - du taler som om du mener det, men hvis disse findes - hvad er så forskellen på disse og på moralske værdier???? Hvad med tal, numre, logiske sandheder og lignende - hvad er de?
Jeg mener selvfølgelig, at moral er en subjektiv og individuel ting, som er baseret på følelsesmæssige og kognitive egenskaber hos det enkelte menneske. Det er så indlysende for mig, at jeg ikke behøver at argumentere for det
Hvis du ikke behøver at argumentere for det, fordi det er selvindlysende...gør du så ikke netop dette til noget, der er en objektiv sandhed for dig selv?
jeg er nok ikke enig med David i hans forståelse af objektiv moral, men jeg har svært ved at se, hvorfor naturalisme skulle være en mere gyldig livstolkning end den David repræsentere.
naturalisme er blot en diskurs blandt mange andre stemmer...hvori består det fornuftsmæssige som du fremhæver om dit eget paradigme, i forhold til andre diskurser?
Det jeg hører, der ligger til grund for den naturalistiske position er "Hvis du ikke ved noget på en videnskabelig måde, så ved du ingen ting" Er det korrekt?
Men man kunne stille et modspørgsmål til den såkaldte videnskabelige objektivitet, som naturalismen vil hævde. Vil ethvert synspunkt ikke netop være blevet til inden for en bestemt kontekstuel forståelses horisont, der er determineret af det mål man vil opnå?
Hvilket her antydes i overskrift for din blog. Dette mål at bevise, at alting er naturlige og tilfældige processer.
Men hvem har besluttet, at det er en gyldig horistont at forstå verden som opdelt i noget "naturligt" og "unaturligt" - hvori består det fornuftige eller rationelle i denne dichotomi?
Til David
Nej David, det er ikke selvindlysende, at ”mord på uskyldig virkelig er forkert” i en eller anden absolut forstand. Du føler, at det er forkert, og det gør jeg og størstedelen af menneskeheden selvfølgelig også, men det at mange er enige om et synspunkt, gør det ikke til en absolut sandhed. Vores afgørelser af, hvad der er godt eller skidt, bliver foretaget af vores hjerne, og vi har jo hver sin hjerne, som ikke er fuldstændig magen til noget andet menneskes, og derfor bliver afgørelserne heller ikke ens. Moral kan ikke eksistere udenfor en hjerne. Hvis en epidemi udryddede alle mennesker på jorden, ville der ikke længere være noget der hed moral (i hvert fald ikke i vores forstand – man kan diskutere, om dyr også har en slags moral, men det er en anden sag). Hvis du mener, at moral er noget, der svæver rundt et eller andet sted udenfor det enkelte menneske, så er det en så ekstraordinær påstand, at det bestemt må være dig, der har bevisbyrden.
Jeg mener, at man altid bør spørge sig selv: HVORDAN SKULLE DET KUNNE VIRKE, og hvis man ikke har et godt svar på det spørgsmål er der god grund til at være ekstremt skeptisk. Så David, har du et godt svar på spørgsmålet? Hvordan virker den der ekstraindividuelle moral, du fabler om?
Og den der med at ”Alle kulturer til alle tider har ment” kan ikke bruges til noget. For det første er jeg ikke sikker på, at det er rigtigt, og for det andet har mennesker jo også altid ment, at jorden var flad!
Og ja, selvfølgelig findes der noget, som er objektivt. Alt det, vi kan gå ud og undersøge, er objektivt. Alt det vi kalder facts. Alt det naturvidenskaben beskæftiger sig med – at jorden er rund for eksempel.
Til Studenterpræst
Jeg mener, at stort set hele din kommentar er noget sludder, men lad mig tage et punkt ad gangen.
Først vil jeg dog lige sige, at jeg nok ikke burde have skrevet, at jeg ikke behøver at argumentere for mit synspunkt! Jeg synes virkelig, at synspunktet er selvindlysende, men selvfølgelig bør man også argumentere for selvindlysende synspunkter, hvis man diskuterer med nogen, der ikke har set lyset. Det havde nok været mere rigtigt at skrive, at jeg ikke gad på det tidspunkt!!! Se i øvrigt min kommentar til David ovenfor.
Så skriver du: ”jeg har svært ved at se, hvorfor naturalisme skulle være en mere gyldig livstolkning end den David repræsentere”
Jeg mener simpelthen, at naturalisme er alle andre ”livstolkninger” suverænt overlegen, fordi den er baseret på vores viden om verden, som den er opnået gennem de sidste 3-400 års naturvidenskabelige undersøgelser. Jeg kan selvfølgelig ikke bevise, at der ikke findes guder eller andre overnaturlige fænomener (ex: flying spaghetti monsters), men når naturvidenskaben gennem de sidste 3-400 år ikke har fundet noget som helst, der blot antyder eksistensen af sådanne fænomener, så synes jeg, det er ret idiotisk at blive ved med at tro på det.
Du skriver: ”naturalisme er blot en diskurs blandt mange andre stemmer”
Det er noget postmoderne, relativistisk nonsens. Det er vanvid at påstå, at alle meninger eller ”diskurser” er lige gode – det er simpelthen lodret forkert (og jeg har forklaret ovenfor, hvorfor naturalismen er den bedste).
Du siger: ”Det jeg hører, der ligger til grund for den naturalistiske position er "Hvis du ikke ved noget på en videnskabelig måde, så ved du ingen ting" Er det korrekt?”
Det kommer an på, hvad du mener med ”en videnskabelig måde”. Men ægte viden er baseret på objektiv evidens og rationel tænkning. Føleri, åbenbaringer, ønsketænkning o.s.v. kan ikke give pålidelig, sikker viden om verden (måske om en selv, men ikke om verden udenfor en selv).
Du fortsætter: ”Vil ethvert synspunkt ikke netop være blevet til inden for en bestemt kontekstuel forståelses horisont, der er determineret af det mål man vil opnå? Hvilket her antydes i overskrift for din blog. Dette mål at bevise, at alting er naturlige og tilfældige processer.”
Igen noget relativistisk sludder – som om der ikke findes sandheder, som om ingen synspunkter er bedre eller mere sande end andre. Desuden er det en kolossal misforståelse at tro, at videnskabens mål er at bevise noget som helst. Videnskabens mål er at forstå verden – intet mindre! Når videnskaben anvender ”naturlige” forklaringsmodeller er det simpelthen fordi de virker så fremragende, at der ikke er behov for andet. Naturalismen bygger så videre på det fundament, som videnskaben har lagt og siger: Når naturlige forklaringer altid virker og der derfor ikke er noget behov for overnaturlige forklaringer, og når ingen overnaturlige forklaringer nogensinde har forklaret noget som helst, så er den rationelle konklusion, at det overnaturlige ikke eksisterer andre steder end i menneskers lidt for livlige fantasi. Naturalismen er altså ikke et mål - den er en rationel erkendelse eller konklusion baseret på vores viden om verden.
Og hvad er det med at alting er ”tilfældige processer”? Videnskaben beskæftiger sig for langt størstedelens vedkommende med at undersøge kausale sammenhænge, så hvor kommer tilfældighed ind i billedet. Mon ikke du burde have sat dig ind i, hvad naturvidenskab er, før du kritiserer den.
Og til sidst skriver du: ”Men hvem har besluttet, at det er en gyldig horistont at forstå verden som opdelt i noget "naturligt" og "unaturligt" - hvori består det fornuftige eller rationelle i denne dichotomi?”
Hertil kan jeg kun svare, at der da ikke er noget som helst fornuftigt eller rationelt i at inddele verden i noget naturligt og noget OVERnaturligt (som du vel mener i stedet for unaturligt), men det er da heller ikke mig, der gør det. Det naturalistiske synspunkt er da præcist, at der kun er den naturlige verden. Det er da de, som postulerer, at der også eksisterer overnaturlige fænomener, der insisterer på en todeling af verden. Det er dem, der f.eks. postulerer, at der både findes guder og mennesker, at sjæl og legeme er to væsensforskellige ting og at der ud over denne verden også findes en transcendent verden – de fremmeste fortalere for disse synspunkt er vist dem, man kalder PRÆSTER.
Morten, "du har set lyset, dit livssyn er overlegent", og du udtrykker på enhver måde modernitetens arrogance...Jeg havde nok forventet mere af et "videnskabeligt" interesseret menneske. Tonen i dine svar svinger desværre konstant ml. subjektive person angreb, latterliggørelse og delvist rationelle svar...Det er desværre ikke noget der pirrer mig til at fortsætte en dialog Hvorfor blogger du egentligt, hvis du grundlæggende ikke har lyst til at høre andres svar, el. fører en dialog på din blog??
Halløj præst, da tog du lige nødudgangen hva’? Jeg tager mig tid til at pille dit indlæg fra hinanden ved at forholde mig til og kommentere næsten hver sætning i indlægget – i modsætning til at kritisere dig som person - og dit eneste forsvar er, at du ikke kan lide tonen i mit svar, bl.a. fordi jeg angiveligt bruger latterliggørelse og personangreb. Mon ikke snarere du har indset, at du intet rationelt forsvar har og nu prøver at redde æren eller selvrespekten ved at angribe min person og min argumentationsteknik snarere end mine synspunkter – det er sgu patetisk!
Hej Morten.
Jeg har det lidt med dig, som en matematiklærer der ikke kan få sine elever til at se det selv-indlysende i et regnestykke som 3+3 er 6. For du siger:
-- Nej David, det er ikke selvindlysende, at ”mord på uskyldig virkelig er forkert”i en eller anden absolut forstand. --
For det første er det ligemeget om det er selvindlysende eller ej - blot at det er absolut. At det er selvindlysende hjælper det ligesom på vej. Jeg kunne lave flere grelle eksempler, men du er usårlig. Jeg er dog fuldstændig overbevist om at du ikke mener dette virkeligt, men blot har sådanne holdninger når du debaterer med teister. Mener du at vi som mennesker "bør" gøre noget af moralsk karakter - som fx at give sit liv for en højere sag?
Hvad vil det sige at have skyld? Hvad vil det sige at have gjort noget smukt? Hvis sådanne ting ikke har en plads, som noget virkeligt og ikke bare et skuespil for at manipulere med folks adfærd, så mener jeg at dit verdensbillede er manglende. Jeg mener faktisk at folk "bør" undgå at bilde sig selv noget sådant ind - og når de gør det - som nazisterne fx gjorde under Nürnberg retsagerne, så er det for at undgå at stå til regnskab.
Så siger du:
--Vores afgørelser af, hvad der er godt eller skidt, bliver foretaget af vores hjerne, og vi har jo hver sin hjerne, som ikke er fuldstændig magen til noget andet menneskes, og derfor bliver afgørelserne heller ikke ens. Moral kan ikke eksistere udenfor en hjerne.--
Jeg vil blot spørge: Er der noget epistemisk som vi ikke afgør med vores hjerne? Er du så naiv at du mener at videnskabmænd på en eller anden måde undgår at bruge deres hjerne når de laver videnskab? Deres hjerner er heller ikke ens? Så kan du sige - ja men de kan lave eksperimenter. Til det vil jeg selvfølgelig sige - hvad bruger de til at fastslå at disse er sande? HJERNEN!!! Dit argument beviser for meget.
Du siger:
--Jeg mener, at man altid bør spørge sig selv: HVORDAN SKULLE DET KUNNE VIRKE, og hvis man ikke har et godt svar på det spørgsmål er der god grund til at være ekstremt skeptisk.--
Og jeg siger - Det er to forskellige spørgsmål. Selv om der selvfølgelig er en eller anden relevans ved det, så behøver jeg ikke vide hvordan nødvendige sandheder kan eksistere, eller hvordan "sandhed" kan eksistere og virke før jeg kan vide at det er virkeligt. Hvad vil det sige at 2 +2 nødvendigvis giver 4? Hvordan virker dette?
Hvad vil det sige at jeg kan have introspektion? Se "ind i mig selv" og afgøre hvordan jeg har det? Hvordan virker det? I flere tusind år har vi ikke vidst en pind om hvordan hjernen virkede - gjorde dette introspektion til noget man ikke skulle tro på, noget man skulle være skeptisk overfor? Hvis man skulle være skeptisk overfor det, så ville man være nødt til at bruge introspektion for at kigge ind i sig selv for at finde ud af om man var skeptisk.
David, hvis du var matematiklærer – som jeg er – ville du vide, at tal er abstraktioner, og at man sagtens kan lave talsystemer, hvor 3+3 ikke er 6. Det talsystem vi normalt bruger, hvor 3+3 jo er 6, er bare det talsystem, som bedst beskriver den virkelige verden. Når det er ”indlysende”, at 3+3 er 6, er det simpelthen fordi, det er et EMPIRISK faktum, at hvis vi tager 3 æbler og derefter tager 3 mere, så har vi i alt 6 æbler. Hvis du vil bruge eksemplet som en analogi på spørgsmålet om moral, så må du altså påvise, at absolut moral eksisterer som et empirisk faktum, og det har jeg jo bedt sig om mange gange uden resultat. Jeg kan let påvise empirisk, at 3+3 er 6 ved hjælp af æbler eller andre genstande. Lad mig se dig PÅVISE, at det er moralsk rigtigt at blande sig i bøssers sexliv (de greelle eksempler du taler om er ikke specielt interessante, for du mener jo tilsyneladende, at der eksisterer en helt generel absolut og objektiv moral, som tager højde for enhver situation?).
Og for resten, apropos det der med at ”mord på uskyldig virkelig er forkert”, så ryger der vist en hel del uskyldige i Irak, og en del af dem bliver dræbt af amerikanerne, så du burde måske revidere din, så vidt jeg har forstået, positive holdning til Bush og hans krig, hvis du virkelig mener, at der er tale om et absolut, objektivt bud.
Jeg er ret forvirret over resten af dit indlæg, ligesom du synes at være forvirret med hensyn til mine synspunkter – du skyder mig i hvert fald nogle besynderlige nogle af slagsen i skoene. Du antyder vist nok, at jeg har en dårlig eller manglende moral – det vil jeg gerne have mig frabedt - og taler bl.a. om at spille skuespil, men jeg har ingen anelse om, hvad du mener. Og det der med nazisterne og Nürnberg processen forstå jeg slet ikke. Det er som om du mener, at hvis der ikke eksisterer en absolut, objektiv moral, som er udenfor og ligesom højt hævet over det enkelte menneske, så eksisterer der slet ingen moral. Som om du slet ikke er i stand til at fatte konceptet personlig moral. Som om du ikke er i stand til SELV at tage stilling til moralske spørgsmål, men skal have en slags facitliste, du kan slå op i (bibelen?). I så fald er du det, Timothy Shortell kalder en moralsk sinke (moral retard).
Du spørger for eksempel: ”Mener du at vi som mennesker "bør" gøre noget af moralsk karakter - som fx at give sit liv for en højere sag?” Ja, selvfølgelig mener jeg, at der er ting man bør gøre og ting man ikke bør gøre. Men jeg erkender, at der er tale om min personlige holdning, som jeg ikke kan pådutte andre. Jeg kan selvfølgelig fremføre mine synspunkter, og forsøge at påvirke andres personlige holdninger til, hvad de bør gøre eller ikke gøre i en given situation (og f.eks. angribe det, hvis de baserer deres moral på gamle bøger), men jeg kan ikke sige, at min holdning er udtryk for en absolut moral, som alle ”bør” være enige i. På samme måde mener jeg selvfølgelig, at det i sidste ende er folks egen afgørelse, om de vil give deres liv for en ”højere” sag – i øvrigt giver udtrykket mig kuldegysninger og fremmaner billeder af selvmordsbombere og flyvemaskiner, der flyver ind i højhuse.
Du siger også: ”Hvad vil det sige at have gjort noget smukt?”, men her ved jeg igen ikke, hvor du vil hen. Mener du nu også, at skønhed er noget absolut? Hvad med den vidunderlige smag af jordbæris?
Så siger du noget om, at videnskabsmænds hjerner heller ikke er ens, og det er da fuldstændig rigtigt. Det er derfor, at videnskabsmænd uafladeligt diskuterer og skændes om, hvordan deres resultater skal fortolkes. Men din afvisning af betydningen af eksperimenter og dermed af input fra omverdenen er helt i skoven og viser, at du rent ud sagt ikke fatter en skid af, hvad naturvidenskab er. Og jeg er bange for, at en del af grunden til vores store uenighed ligger begravet her.
Du mener, så vidt jeg kan forstå, at naturvidenskabens analyser af verden, baseret på observationer og eksperimenter som de jo er, på ingen måde er bedre end ren spekulation om, hvordan verden er indrettet. Men det naturvidenskaben foretager sig, David, er jo ikke anderledes, end det du foretager dig hele tiden i dit dagligliv. Du bruger jo også hele tiden sanseinput fra omverdenen til at forstå, hvad der foregår. Forestil dig for eksempel, hvordan du ville klare dig i trafikken uden sanseinput, eller bare uden at kunne se og høre, og var nødsaget til at føle eller tænke dig til, hvor de andre trafikanter var, hvilke retninger de bevægede sig i, og hvor hurtigt. Det er den situation du er i, når du postulerer moralens eller guds objektive eksistens – du føler og tænker dig til den – for der er ingen evidens, ingen observationer, ingen resultater af eksperimenter til rådighed.
Pointen her er, at sanseinput er pålidelige (ikke 100%, men næsten) – det ved vi, for ellers ville vi ikke overleve f.eks. i trafikken. Spekulation og føleri er derimod ikke pålideligt – hvis vi skulle klare os med det i trafikken, ville vi ikke overleve ret længe. Videnskabsmanden bruger selvfølgelig også spekulation og føleri, når han opstille sine hypoteser, men han accepterer ikke ideerne som andet end hypoteser, før de har været grundigt testet og afprøvet empirisk.
Det helt paradoksale i dit verdensbillede er så, at skønt der absolut ingen evidens er for, at moral er noget absolut og objektivt, som er over og udenfor det enkelte menneske, så postulerer du, at det er tilfældet. Du projicerer din personlige opfattelse af moral ud i verden – og det må jo et eller andet sted være fordi du også synes, at det enkelte menneskes føleri og spekulationer ikke er godt nok – og ophøjer den til noget absolut. Du og alle andre intelligente mennesker burde kunne se, at det simpelthen ikke hænger sammen – det er absurd!
Morten - du er et levende bevis på at visse mennesker simpelthen mangler for lidt filosofisk træning. Og hvis du har nogen, så virker det ikke som om du har hørt efter i timen.
Hvordan i alverden kan du tro på at matematikken bygger på empiri?
For at kunne lave en empirisk bevis må man a priori tro på at 3 + 3 giver 6. Det er givet, er selvindlysende. Vi opdager de matematiske love - vi har ikke opfundet dem. Godmorgen!
Det eneste der er værre end en ignorant er en arrogant ignorant, og det er præcis hvad du er David. Jeg fatter ikke, at noget menneske i den grad kan mangle selvkritik, at han tror han er verdensmester i filosofi, selvom han skriver et elendigt, radbrækket dansk. Du synes, du er så pisseklog, mens du skriver sådan noget som: ”mangler for lidt filosofisk træning”. Hvordan f…… kan man mangle for lidt? Du mener selvfølgelig ”mangler filosofisk træning” eller ”har for lidt filosofisk træning”, og du vil sikkert sige, at det bare var en smutter, men jeg er bange for, at det snarere er tegn på en lige så sjusket tankegang.
Og så kan du åbenbart heller ikke læse. Jeg har da ikke sagt, at ”matematikken bygger på empiri”. Jeg har sagt, at:
”man sagtens kan lave talsystemer, hvor 3+3 ikke er 6. Det talsystem vi normalt bruger, hvor 3+3 jo er 6, er bare det talsystem, som bedst beskriver den virkelige verden. Når det er ”indlysende”, at 3+3 er 6, er det simpelthen fordi, det er et EMPIRISK faktum, at hvis vi tager 3 æbler og derefter tager 3 mere, så har vi i alt 6 æbler.”
Dette er i fuld overensstemmelse med følgende definition af matematik (fra Wikipedia):
”I den moderne definition er det (matematik) undersøgelsen af aksiomatisk definerede abstrakte strukturer ved brug af logik som det fælles udgangspunkt. De specifikke strukturer der undersøges har ofte deres udgangspunkt i naturvidenskaben, oftest i fysikken, men matematikere definerer og undersøger også strukturer udelukkende for matematikkens egen skyld”
Matematik tager altså udgangspunkt i aksiomer og bruger så logik til herudfra at udlede matematiske sætninger. Hvis man vælger nogle typer aksiomsæt, får man talsystemer, hvor 3+3 ikke er 6, og hvis man vælger et andet aksiomsæt fås, at 3+3 er 6. Om 3+3 er 6 afhænger altså af det valgte aksiomsæt – og er derfor rent matematisk hverken ”givet” eller ”selvindlysende”. Men hvis man ønsker at bruge matematikken til noget i den virkelige verden, så bliver man nødt til at vælge det aksiomsæt, hvor 3+3 er 6, fordi sådan er det jo i den virkelige verden. Det er altså ikke matematikken som sådan, der bygger på empiri, og der laves masser af abstrakt matematik, som ikke har noget med den virkelige verden at gøre. Men hvis man vil bruge matematikken til at beskrive verden med, må man vælge et aksiomsæt, der er i overensstemmelse med verdens indretning, og valget af aksiomsæt er derfor i denne situation empirisk bestemt.
Men i øvrigt gider jeg ikke diskutere matematik med dig, for det har du tydeligvis lige så lidt forstand på, som du har på naturvidenskab – og for nu at være en smule arrogant, så lad mig oplyse, at jeg faktisk har universitetsgrader i begge dele.
Hvad med i stedet at svare på nogle af de spørgsmål om din objektive moral, som jeg har stillet et utal af gange?
Send en kommentar
<< Home