fredag, august 26, 2005

ID i Weekensavisen

For en måneds tid siden havde Lone Frank en udmærket artikel om ID i Weekendavisen. Og når jeg siger, at artiklen var udmærket betyder det selvfølgelig, at den var kritisk over for IDiotien - ingen ved deres fulde fem, in casu Lone Frank, som ud over at være ved sine fulde fem jo også har en Ph.D. i neurobiologi, kan være andet end kritisk over for det pseudovidenskabelige nonsens, som ID er.
Men selvfølgelig var der nogle kreationister, der jamrede sig - heldigvis er de kun få her i landet i modsætning til i USA, hvor ID har fået støtte fra selveste præsidenten (men hvem troede nu også, at han var ved sine fulde fem?). Her er et patetisk eksempel fra apologetik bloggen.
Et par uger efter Lone Franks artikel bragte Weekendavisen desuden nogle kritiske læserbreve. Jeg vil blot omtale et af disse læserbreve, som brillerede ved sin tåbelighed, nemlig det af Peter Øhrstrøm (professor, Dr. Scient, medlem af Etisk Råd), der jo er en kendt kreationist (se nogle af hans skriblerier på skabelse.dk). Øhrstrøms centrale tese er åbenbart, at alt var bedre i de gode gamle dage. Han skriver bl.a.:

"...den centrale tanke i intelligent design - det vil sige, at der findes en orden i naturen, som skyldes en skabende og opretholdende intelligens - er jo slet ikke ny. Tværtimod er det den klassiske naturvidenskabelige opfattelse. Alle naturvidenskabens toneangivende pionerer (Kepler, Galilei, Pascal, Newton og så videre) troede, at naturen og universet som helhed er skabt af gud, og at mennesket gennem sine studier af omverdenen kan finde en ophøjet visdom udtrykt i naturen og universet.

og senere:

"Den form for ateistisk materialisme, som Lone Frank tilsyneladende tror på, er derimod som betydende faktor i naturvidenskabelige kredse relativt ny"

Hvor dum kan man være? Det er da ikke så sært, at Newton og co. troede på gud, det gjorde man jo dengang, før der kom bedre forklaringer, og selvfølgelig er kreationisme ældre end det Øhrstrøm kalder "ateistisk materialisme", men at konkludere heraf, at kreationisme er bedre eller mere sand end den moderne evolutionsteori er jo fuldkommen ude i hampen. Det svarer jo til at mene, at jorden er flad, fordi det mente man jo i gamle dage, eller for den sags skyld, at asetro er bedre end kristendom, fordi asetroen er mere oprindelig. Heldigvis er vi blevet langt klogere på naturvidenskab siden Newtons dage, og netop derfor afviser 99% eller mere af nutidens naturvidenskabsmænd kreationismen.
Øhrstrøm rabler videre:

"Der er efter min mening heller ingen speciel grund til at forvente, at der skulle kunne komme nogen særlig god videnskab ud af troen på, at der ikke findes intelligent design i naturen"

Nå nej, den moderne videnskab, der jo afviser intelligent design som uvidenskabelig, har selvfølgelig heller ikke opnået noget særligt. I skarp kontrast til ideen om at gud har skabt universet, som jo har betydet uendelig meget for verden (jeg bliver nødt til at henvise til Richard Dawkins' essay "The emptiness of theology").
Og Øhrstrøm slutter:

"I hvert fald forekommer det mig naivt at hævde, at det er mere intelligent at tro på uintelligent design end på intelligent design"

Det er præcis lige så uintelligent at tro på intelligent design, som det er at tro på nisser. Der er nemlig præcis lige så meget evidens for intelligent design, som der er for at der findes nisser. Omvendt er der slet ikke brug for tro på evolutionsteorien. Den er nemlig støttet af så enorme mængder evidens, at der ikke kan være nogen rimelig tvivl om, at den er sand.

NB: Se Peter Øhrstrøm's kommentar, hvor han siger, at jeg har misforstået hans læserbrev, og mit svar herpå.

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Kære Morten!

En god ven har sendt mig et link til din kritik af mit læserbrev i Weekendavisen. Jeg synes generelt, at kritik skal hilses velkommen. Den kan man ofte lære af. Jeg tror altså på debattens muligheder. Men forudsætningen må være, at debatdeltagerne evner og ønsker at lytte til og forstå de øvriges synspunkter. Det er ufrugtbart at tilskrive modparten synspunkter, som vedkommende ikke har givet udtryk for. Det gør du desværre i din tekst, hvori jeg beskyldes for at have givet udtryk for følgende uhyrlige påstande:

1) ”alt var bedre i de gode gamle dage”

2) en ældre opfattelse er bedre end en yngre, FORDI den ældre ”er mere oprindelig”

3) moderne naturvidenskab har ”ikke opnået noget særligt”

Jeg er helt enig med dig i, at disse tre synspunkter er tåbelige. Naturligvis mener jeg ingen af delene, og naturligvis har jeg ikke givet udtryk for et eneste af disse tre synspunkter. Noget er selvfølgelig ikke bedre eller mere rigtigt, FORDI det er ældre. Og jeg vil gerne være den første til at fremhæve de helt fantastiske og fascinerende naturvidenskabelige resultater i de seneste generationer. Det er da også baggrunden for, at jeg i mange år har arbejdet med forskellige naturvidenskabelige, videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske problemstillinger.

Du har altså komplet misforstået mit læserbrev. Jeg vil derfor bede dig om enten at fjerne din kritik-side eller at rette den til, så den drejer sig om synspunkter, som jeg faktisk har givet udtryk for i læserbrevet. Jeg foretrækker helt bestemt det sidste, jvnf. min tro på debattens muligheder.

Jeg kan af tidsmæssige grunde desværre ikke love at indgå i en egentlig diskussion på nettet med dig. Men for at du ikke skal være i tvivl om min position, vil jeg gerne vise dig den respekt at sende dig følgende forsøg på at udbygge min centrale pointe i læserbrevet:

Hovedsagen i mit læserbrev i Weekendavisen er - ligesom i mange af mine andre artikler og bøger - den vigtige videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske pointe, at de første naturvidenskabelige pionerer uden undtagelse forudsatte, at naturen er meningsfuld, således at den er forståelig og dermed et muligt objekt for systematisk undersøgelse og erkendelse. Denne antagelse er i sig selv ubeviselig. Den må man tro eller ikke tro. Det er tydeligt, at denne antagelse om naturens meningsfuldhed/forståelighed vedrører selve den moderne naturvidenskabs mulighedsbetingelse.

For naturvidenskabspionererne hang den grundlæggende forudsætning om naturens meningsfuldhed/forståelighed sammen med deres kristne skabelsestro. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at naturvidenskaben i moderne forstand (med systematiske undersøgelser, eksperimenter, hypoteseafprøvning etc.) ikke opstod i Indien eller i Kina, men derimod i det – i mange henseender – relativt tilbagestående kristne Europa. Mange videnskabshistorikere ser som jeg en forbindelse mellem det naturvidenskabelige gennembrud i Europa og det religiøse/metafysiske syn på naturen og naturerkendelsens muligheder. I Østen havde forudsætningen om naturens meningsfuldhed/forståelighed og betydning ikke samme grobund i livsanskuelse og verdensopfattelse som i det kristne Europa.

Du har ret i, at mange intellektuelle især i 1800- og i 1900-tallet forlod det kristne grundlag. Dog er forskere, der har forsøgt at benægte tesen om naturens meningsfuldhed/forståelighed en absolut sjældenhed. Man skal da også være noget i retning af ”beton-ateist” for at gøre det! Hertil kommer, at hvis ateisten vil benægte den naturvidenskabelige erkendelses mulighedsbetingelse, så ”saver han den gren over, som han selv sidder på” (med de fatale konsekvenser, som det har – givet at faldloven stadig gælder!) På den anden side er det meget svært at begrunde eller overhovedet bevidst at tilslutte sig tesen om naturens meningsfuldhed/forståelighed uden at indtænke den i en metafysisk eller religiøs forståelsesramme.

Tænk over det, hvis du tør!


Med venlig hilsen


Peter Øhrstrøm


NB: Jeg tror - som du tydeligvis har opdaget -, at Gud har skabt verden (herunder livet og os mennesker). Jeg tvivler altså ikke på, at Gud står bag kosmos, naturen, livet, menneskene etc. Men der er for mig mange åbne spørgsmål om de nærmere omstændigheder. Disse spørgsmål må undersøges med gængse naturvidenskabelige metoder. F.eks. har jeg ingen dogmatik om Universets eller Jordens alder. De gængse bud på henholdsvis ca. 13 mia. år og 4,6 mia. år generer mig ikke det mindste. Jeg tvivler derfor på, at jeg er kreationist i den forstand, som du bruger betegnelsen. Dog skal jeg skynde mig at tilføje, at det slet ikke er klart for mig, hvad du lægger i den. Men netop fordi ordet er så uklart og mangetydigt, bruger jeg det ikke selv om min egen position. Det samme gælder i øvrigt typisk fortalere for intelligent design. – Du bedes derfor udgå at kalde mig ”kreationist”. Men det er helt OK at kalde mig ”kristen” og også at kalde mig ”skabelsestroende”.

4:15 PM  
Blogger Morten said...

Hej Peter

Jeg er bestemt også tilhænger af debat, og jeg er selvfølgelig også enig i, at man skal gøre sit bedste for at forstå sin modstanders argumenter og præsentere dem på en fair måde. Men omvendt må man selvfølgelig også forlange, at debattørerne gør rede for deres synspunkter på en klar og stringent måde.
Jeg er selvfølgelig ked af, hvis jeg ”komplet” har misforstået dit læserbrev, men i givet fald mener jeg primært skylden ligger i læserbrevets formulering. Du bruger den første halvdel af læserbrevet til at gøre rede for, at videnskabspionererne troede at verden var skabt, og at de ærede skaberen ved at studere skaberværket, hvorefter du kommer med lidt løs snak om, at du mener, intelligent design er en god ide. Det er meget let at få den tanke, at du synes, vi burde lytte til pionererne (”arven fra den lange videnskabshistoriske tradition”), for de var nok klogere end Lone Frank og andre af nutidens fortalere for ”ateistisk materialisme” (der jo som betydende faktor er ”relativt ny”). Hvis dit budskab var et andet, så burde du have formuleret dig mindre ”mudret” – for resten er det min erfaring, at jo mere ”mudret” folk formulerer sig, jo større er sandsynligheden for, at det, de siger, er noget vås.
Jeg er i øvrigt heller ikke enig i, at jeg BESKYLDER dig for at have givet udtryk for de tre ”uhyrlige” påstande i dit læserbrev. Jeg citerer jo direkte fra dit læserbrev og fremsætter så efterfølgende MIN fortolkning af betydningen eller konsekvenserne af citaterne.
Jeg har derfor ingen intentioner om at fjerne eller omformulere min post. Jeg har dog været så venlig at indsætte en passus om, at du mener, jeg har misforstået dit læserbrev, med en reference til din kommentar.
.
Jeg er i øvrigt helt enig med dig i, at intelligent design ikke er en ny opfindelse. Det er simpelthen skabelsestro eller kreationisme i mere moderne klæder, og det er jeg sikker på, at Lone Frank heller ikke er i tvivl om. På den anden side er det ikke forkert, når hun i sin artikel i WA siger, at ID er et relativt nyt fænomen, fordi både betegnelsen ”intelligent design” og strategien med at fremstille ID som videnskab og bl.a. derfor omhyggeligt undgå at sige noget om designerens identitet er nye. Da ID og kreationisme er to sider af samme sag, og du jo forsvarer ID, har du udnævnt dig selv til at være kreationist, så jeg ser ingen grund til at kalde dig andet – en spade er en spade!

Tak for ”uddybningen” af dit læserbrev (men igen: det er sørme ikke nemt at se, at det var sådan det skulle forstås). Men hvis du troede, at det kunne ryste mit verdensbillede, så må jeg skuffe dig. Faktisk er det jo ganske enkelt at se, at din argumentation i bogstaveligste forstand er dum, for det er jo simpelthen ”dumheds- eller uvidenhedsargumentet” (argumentum ad ignorantiam, argument from ignorance, god of the gaps), du præsenterer. Du argumenterer ud fra uvidenhed snarere end ud fra viden. Du opfinder et ”problem” (hvorfor er verden forståelig), hvis løsning er ”meget svært at begrunde eller overhovedet bevidst at tilslutte sig” uden at ”indtænke den i en metafysisk eller religiøs forståelsesramme.” Kort sagt siger du altså: vi ved ikke, hvorfor verden er forståelig, så det må være gud, der har lavet den sådan. Der er tale om en klokkeklar logisk fejl, men her er du jo i ”godt” selskab med andre kreationister, som de der fremfører ”missing link” argumentet, ”fine tuning” argumentet eller f.eks. Behe’s ”irreducible complexity” (se Dennis R. Trumble’s glimrende artikel herom: http://www.csicop.org/si/2005-03/evolution.html). Alle siger de: vi ved ikke eller kan ikke forestille os… og derfor må gud have gjort det. Jeg plejer at kalde det rådden tænkning!

3:37 AM  

Send en kommentar

<< Home