Vi er kimærer!

Det startede med Darwin's evolutionsteori, der pillede mennesket ned af den piedestal, som bl.a. religionen havde anbragt det på. Mennesket blev degraderet og måtte affinde sig med en mere ydmyg status som et dyr, der var udviklet fra forfædre, som det delte med andre dyr. Eller sagt på en anden måde: Mennesket erkendte sit intime slægtskab med andre levende organismer og indtog herved sin rette plads som en del af naturen.

I moderne tid har genteknologien givet nye uanede muligheder for at analysere vores slægtskab med andre organismer og derved få et mere detaljeret billede af, hvordan vores evolution er foregået. For eksempel er vores nærmeste slægtning chimpansens genom netop blevet færdigsekventeret, og kan nu sammenlignes gen for gen, ja nucleotid for nucleotid med det humane genom (se artikel i Nature og denne post på Carl Zimmers blog). Vi har længe vidst, at der kun er ganske få procents forskel på menneskets og chimpansens genomer, men den detaljerede sammenlignende analyse, som først lige er begyndt, vil kunne fortælle meget mere om, hvad det præcist er, der gør os til mennesker. Det bliver spændende at følge i de kommende år.

Evolutionen lignes ofte ved en busk eller et træ, der forgrener sig mere og mere efterhånden som arter splittes ud, men flere undersøgelser viser, at dette billede er for forenklet. Gener kan nemlig også flyttes vandret i træet fra en type organisme til en anden. For eksempel ved vi, at de cellestrukturer, der kaldes mitokondrier, og hvis funktion er at varetage cellens energiforsyning, er opstået ved, at bakterier en gang i fortiden har taget ophold inden i forfædre til vores celler. Mitokondrierne har for længst mistet evnen til at leve selvstændigt, men de indeholder stadig gener, og de deler sig i øvrigt uafhængigt af den almindelige celledeling. Planteceller har også mitokondrier, men indeholder desuden såkaldte grønkorn, som er de strukturer, der tager sig af at lave fotosyntese, og grønkorn har også deres egne gener, som også stammer fra bakterier (cyanobakterier). Vores celler (såkaldte eukaryote celler) er altså opstået ved en sammensmeltning af mindst to forskellige celletyper (tre for planteceller). En yderligere krølle på historien er, at nogle af mitokondriernes gener også stammer fra en anden organisme, nemlig en virus. Læs Carl Zimmer beretning for flere detaljer.

Vi er altså i virkeligheden en slags kimærer, som indeholder cellestrukturer og funktionelle gener, der stammer fra bakterier og virus. Dette er helt i overensstemmelse med et vigtigt princip i evolutionsteorien, nemlig at der hele tiden bygges videre på eksisterende strukturer (de forhåndenværende søms princip). Og hvis evolutionsteorien er forkert – hvad den selvfølgelig ikke er - og vi er designede snarere end udviklede, må designeren være ivrig tilhænger af genbrug.