fredag, oktober 28, 2005

ID igen igen i Weekendavisen

Fra Weekendavisen i dag:


Hvor der i øvrigt også er en udmærket artikel af Hans Hüttel, som gør op med påstanden om, at ID er videnskab. Her er nogle citater:

"Der er grund til at tage denne problemstilling (indførelse af ID i skoleundervisningen) alvorligt. Hvis "intelligent design" skulle få plads i det danske undervisningssystem, vil det nemlig betyde, at man officielt legitimerer en teori, der er et rendyrket eksempel på pseudovidenskab."

""Intelligent design" vil aldrig kunne falsificeres. Det vil aldrig være muligt at opstille betingelser, under hvilke man kan teste, at der ikke findes nogen "intelligent designer""


Hans Hüttel nævner også, at ID betjener sig af det han kalder "modbevis ved uvidenhed" (argument from ignorance) og nævner skabelse.dk som et godt sted at finde eksempler på denne logiske fejl. Endelig får vi også den sjove historie fra Dover retsagen, hvor Michael Behe for at kunne kalde ID videnskab brugte en definition af videnskab, som han måtte indrømme også ville gøre for eksempel astrologi til videnskab. Hans Hüttels konklusioner lyder:

""Intelligent design" og de andre inkarnationer af kreationisme er trods alle de fine ord simpelthen før-moderne religiøse teorier, der vil tage monopol på, hvordan mennesker - hvad enten de er religiøse eller ej - skal forstå naturen."

"Tilhængere af "intelligent design" er ikke nødvendigvis uintelligente - de fornægter "bare" de videnskabelige realiteter til fordel for deres egen religiøse overbevisning. De sætter en religiøs tekst over virkeligheden og vil ved at indføre kreationisme i skolerne også påtvinge andre deres fundamentalistiske variant af religion"

Jeg er selvfølgelig helt enig, selvom jeg har mindre tiltro til IDioternes kognitive evner!