Folk VIL tro på bullshit
Jeg deltog fornylig i en komsammen, hvor samtalen på et tidspunkt blev drejet ind på fænomenet healing. På trods af ulidelige krampesmerter i mine sammenkrummede tæer blandede jeg mig ikke, men pludselig så en af deltagerne i samtalen ned på mig og et par andre biologer i den anden ende af bordet og udbrød: "Nå nej, det kan man jo ikke snakke om, når der er biologer til stede", og derefter blev samtalen gelejdet i andre retninger.
Denne lille oplevelse illustrerer, at mange mennesker ikke ønsker at diskutere deres forestillinger. De søger bekræftelse blandt ligesindede, men vil ikke høre på kritiske synspunkter, og da slet ikke fra folk, som kunne tænkes at have forstand på tingene. De bryder sig ikke om at få udfordret deres forestillinger og har ikke noget ønske om at finde sandheden. Nogle har ligefrem den opfattelse, at det er deres (demokratiske) ret at tro på hvad som helst, og at det er der ikke nogen, der skal blande sig i.
En anden gang deltog jeg i en diskussion om zoneterapi, og her var problemet, at min diskussionspartner var fuldstændig ligeglad med, om behandling virkede eller ej, altså i den forstand, at der indtrådte en målbar bedring i patientens tilstand, og hun var i særdeleshed ligeglad med, hvordan behandlingen virkede. Hvis bare patienten syntes eller følte, at behandlingen havde en positiv effekt, så var det godt nok. Hun var generelt fuldstændig villig til at godtage patienters subjektive oplevelser af effekten af en alternativ behandling også selvom der ikke objektivt set kunne registreres nogen bedring.
Altså ønsker mange mennesker ikke at få udfordret deres synspunkter eller at lade sig distrahere af noget så irrelevant som objektive data. Folk VIL bare tro på bullshit.
Denne lille oplevelse illustrerer, at mange mennesker ikke ønsker at diskutere deres forestillinger. De søger bekræftelse blandt ligesindede, men vil ikke høre på kritiske synspunkter, og da slet ikke fra folk, som kunne tænkes at have forstand på tingene. De bryder sig ikke om at få udfordret deres forestillinger og har ikke noget ønske om at finde sandheden. Nogle har ligefrem den opfattelse, at det er deres (demokratiske) ret at tro på hvad som helst, og at det er der ikke nogen, der skal blande sig i.
En anden gang deltog jeg i en diskussion om zoneterapi, og her var problemet, at min diskussionspartner var fuldstændig ligeglad med, om behandling virkede eller ej, altså i den forstand, at der indtrådte en målbar bedring i patientens tilstand, og hun var i særdeleshed ligeglad med, hvordan behandlingen virkede. Hvis bare patienten syntes eller følte, at behandlingen havde en positiv effekt, så var det godt nok. Hun var generelt fuldstændig villig til at godtage patienters subjektive oplevelser af effekten af en alternativ behandling også selvom der ikke objektivt set kunne registreres nogen bedring.
Altså ønsker mange mennesker ikke at få udfordret deres synspunkter eller at lade sig distrahere af noget så irrelevant som objektive data. Folk VIL bare tro på bullshit.
posted by Morten at 11:11 PM
4 Comments:
Hej Lotte
Grunden til, at jeg skrev posten her, er selvfølgelig, at jeg simpelthen ikke kan forstå den tankegang, der ligger bag folks ulyst til at diskutere deres holdninger. Jeg forstår ikke manglen på interesse for at finde ud af, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, manglen på nysgerrighed efter at finde ud af, hvordan verden virkelig fungerer og manglen på nysgerrighed efter at vide, hvad andre mener og hvorfor. Hvis folk er så bange for at blive ”overfaldet på deres inderste tanker”, hvorfor forsøger de så ikke at finde frem til nogle mere robuste inderste tanker?
Jo, det er svært at forstå. Vi taler jo ikke om psykiatriske patienter, og jeg tror simpelthen ikke på, at det billede du tegner passer på almindelige raske mennesker – tror du ikke, du beskæftiger dig for meget med folk med problemer. Det kan da ikke passe, at raske mennesker får en dyb, eksistentiel krise, hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved deres ideer om healing m.m. Det giver ikke biologisk mening, at folk skulle være sådan nogle skvat.
Jeg havde nu ikke indtryk af, at problemet var mindreværdskomplekser i den situation, jeg beskrev. Det var mere som om vedkommende havde besluttet sig for at tro på healing, og så skulle ikke ti vilde biologer få hende fra det. Måske endda som om biologer var lidt indskrænkede og snævertsynede og derfor ikke var umagen værd at diskutere med.
Og det er denne mangel på lyst til at diskutere verdens indretning for derved at komme lidt nærmere sandheden jeg simpelthen ikke kan forstå. Folk vil åbenbart tro på bs (hvis de brugte deres sunde fornuft og afvejede argumenter og evidens objektivt, ville alle jo være naturalister!!!).
Nej Lotte, jeg tror sgu heller ikke vi nogensinde bliver enige om ret meget. Du er så optaget af det psykiske og fokuserer meget på sygdomme og problemer her, mens jeg finder det langt mere interessant og vigtigere at blive klogere på verden udenfor. Du kigger så at sige indad, mens jeg hellere vil kigge udad. Vi står altså og stirrer i hver sin retning, og så er det måske ikke så mærkeligt, at vi ikke ser det samme.
Send en kommentar
<< Home