torsdag, april 14, 2005

Aktiv dødshjælp

De fleste er enige om, at alvorligt syge og lidende kæledyr bør aflives, og det betragtes som dyreplageri, at lade dyrene lide unødigt. Mennesker, som er alvorligt syge og lider, kan derimod ikke få hjælp til at afslutte deres lidelser og dø, selvom de beder om denne hjælp. Aktiv dødshjælp er strafbart i Danmark.
Debatten om aktiv dødshjælp eller eutanasi, som nogle foretrækker at kalde det, har kørt et stykke tid i USA på grund af Terri Schiavo sagen, og den er også blevet taget op herhjemme bl.a. på P1, hvor for eksempel Etisk råds formand Ole Hartling er blevet interviewet om sagen. Etisk råd er imod eutanasi og giver en række begrundelser her.
Jeg har meget svært ved at se, at der kan gives så tungtvejende rationelle begrundelser for at forbyde mennesker at få deres sidste ønske om aktiv dødshjælp opfyldt, at de kan legitimere annulleringen af folks ret til at bestemme over deres eget liv og dermed også deres egen død. Ja, rent ud sagt mener jeg, at det er moralsk forkasteligt at fratage folk denne ret.
Nogle af Etisk råds begrundelser er da også helt irrationelle, idet de i høj grad er religiøst inspirerede. Det gælder de følgende begrundelser:
1) "Eutanasi strider imod menneskelivets ukrænkelighed." Her argumenterer Etisk råd for, at livet har en værdi i sig selv, d.v.s. en værdi som ligger ud over den personlige værdi, som livet har for den, der lever det. Livet har en absolut værdi eller som det hedder: "Livets værdi er ikke til forhandling". En sådan holdning er klart religiøst funderet. Det kunne lige så godt have heddet "livet er helligt".
2) "Eutanasi bryder med et tabu: Man må ikke slå ihjel." Her kunne den religiøse inspiration vel ikke være klarere. Det er jo simpelthen det femte bud.
3) "Eutanasi er et forkert svar på lidelsen som menneskeligt grundvilkår." Denne begrundelse er simpelthen noget teologisk nonsens.
Det er altså klart, at en væsentlig del af Etisk råds argumenter er religiøst begrundede, måske en så væsentlig del, at det er dem, der får vægtskålen til at tippe over, så konklusionen bliver, at eutanasi bør være forbudt.
Etisk råds indstilling til spørgsmålet om eutanasi er for mig et glimrende eksempel på, at en etisk debat om, hvordan vi skal indrette vores samfund, kører af sporet, når religiøse synspunkter og argumenter kommer på banen. Efter min mening bør religiøse argumenter ikke have nogen som helst indflydelse på indretningen af det moderne samfund.

Se evt. hjemmesiden for Landsforeningen en værdig død

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Hej Morten.

Jeg deler dine synspunkter vedrørende ateisme.

Vedrørende debatten om aktiv eutanasi/medlidenhedsdrab er der et par ting jeg gerne vil anføre.
Tul daglig læser jeg medicin og interesserer mig for medicinsk videnskabsteori og filosofi. Da jeg læste bogen "Rationel Klinik" af Henrik R. Wulff var der meget logik der faldt på plads. At denne forfatter muligviser religiøs, har jeg aldrig tænkt over. Bogen og disciplinen baseres på rationel logisk tænkning. Såfremt forfatteren er en lillesmule troende, skyldes nok snarere kultur, opvækst, hvad ved jeg? Hvorfor er veloplyste rationelle mennekser troende?
Det skal understreges, at jeg ikke ved om vedkommende er religiøs.

Nå, argumenterne imod medlidenhedsdrab mener jeg ikke udspringer fra religøse betragtninger. Det behøver de i hvert fald ikke.

Af man ikke må dræbe kan vel antages at være en deontologisk betragtning. Men der skal også overvejes en portion utilitarisme, altså konsekvensbetragtninger.

Alle relevante patienter samt pårørende bliver stillet over for det valg, at kunne få gjort ende på sit liv. Skal man vælge at se sin elskede lide eller skal vedkommende slås ihjel?

Hvor er tærsklen? Den vil sikkert skride som årene går (skråplan). Læser man studier fra Holland kan f.eks. støde på et eksempel på medlidenhedsdrab, hvor en fraskilt kvinde, der havde mistet begge børn, ikke ønskede at leve længere.

Et andet argument er, at aktiv eutanasi er absolut uforeneligt med lægeligt virke.
Undetegnede, der snart er færdiguddannet læge ønsker bestemt ikke at udøve denne gerning.

Debatten om medlidenhedsdrab er som alle store etiske debatter uhyrlig kompliceret. Begrundelserne for medlidenhedsdrab er naturligvis trumfkortet, patientens selvbestemmelse. Altså respekten for patientens selvbestemmelsesret. Medlidenhedsdrabet er en naturlig følge af lægers forpligtelse til at afhjælpe lidelse også i livets allersidste fase.

Men hvad er sygdom. Hvor syg skal man være?
Et kendt eksempel fra British Medical Journal 1994 er en hollandske kvinde, der henvendte sig til Eutanasi Selskabet, som henviste hende til en psykiater, der udlevererede den dødbringende medicin. Flere detaljer er udeladt, men forløbet understreger at man i Holland, hvert fald i undtagelsetilfælde anerkender berettigelsen af aktiv dødshjælp, uden at den pågældende er syg i ordets egentlige forstand.

Henrik R. Wulff omtaler i en bog om den danske sundhedsvæsen, hvis titel du ikke vil kunne lide (Den Samaritakse Pligt), en samtale med en Hollandsk lægekollega. Denne hollandske læge havde medvirket ved flere medlidenhedsdrab, fordi han følte, at det var hans pligt. På det rationelle plan mente han det var det rigtige, men følelsesmæssigt reagerede han stærk imod det. Endvidere fortalte han også, at det var værst første gang han gjorde det.

Som Wulff skriver: Jeg kan udmærket forestille mig, at en læge ville finde det lettere at foretage medlidenhedsdrab, når han havde gjort det et større antal gange, men jeg er bange for, at en sådan tilvænning ville være udtryk for en forråelse.
Jeg tror hellere, at jeg ville lade mig behandle af en læge, som har bevaret respekt for livet end af én, der har vænnet sig til at tage livet af folk."

Der er meget mere at sige. Og det er sagt af andre. Synes blot jeg måtte bidrage. Jeg synes ikke medlidenhedsdrab skal legaliseres. Ovenstående er få argumenter. Som læge, eller som andet sundhedspersonale, kommer man tæt på de her ting. Mange patienter er ikke bange for døden, men tiden før. Uværdigheden. Smerten. Mange pårørende beskriver den sidste tid som meget værdifuld for både den afdøde og de efterladte. Den smertelindrende behandling i dag er meget effektiv og et fåtal af patienter dør med stærke kroniske smerter eller andre ligeså pinefulde symptomer.

Jeg håber ovenstående kan inspirere til debat. Jeg synes ikke modstanden imod eutanasi behøver at være religiøst baseret.

Slutteligt skal nævnes, at der ikke er nogen facitliste for rigtigheden af forskellige etiske standpunkter, men det er vigtigt nøje, at gennemtænke de enkelte etiske problemer. Debatten om eutanasi er i dag i alt for høj grad præget af følelsesbetonede meningstilkendegivelser og manglende indsigt i den kliniske hverdag.

Hilsen
David, lægestuderende.

9:20 PM  
Anonymous Anonym said...

Hej David

Jeg bruger ikke min gamle blog længere, og der er heller ikke nogen der læser den, så jeg har posted din kommentar sammen med mine bemærkninger ovre på min lidt mere aktive blog naturalisme.dk, hvor der er større chancer for at få noget respons:
http://www.naturalisme.dk/?p=409

4:47 AM  

Send en kommentar

<< Home